Arkæologi

Vester Herred

Makkehøj, Vestermarie

Fruenat så blomstrer bregnerne. Den nat skulle man gå med et lagen over hovedet og lede efter penge på Makkehøj. Man skulle begynde før solens nedgang og måtte ikke komme hjem, førend den stod op, og man måtte ikke mæle et ord.

-o-

To personer så Marie Bebudelsesdag om natten de underjordiske komme op af Makkehøj med store kobberkar fulde af penge. De gik op for at tage dem, men da de ikke kunne enes om delingen, skældte de hinanden ud. Så forsvandt skatten, og der blev kun skidt tilbage.

-o-

En nat, da P. K. kørte hjem fra Rønne med et stort læs kraftfoder og fra Årsballevejen drejede ned ad vejen til Ahlegård, kunne hestene, da de var midt på den stejle bakke, ikke rokke vognen af stedet, skønt de trak godt til, og bakken var så stejl, at de under normale forhold havde vanskeligt ved at holde igen på vognen. Bagredet var ligesom trukket over i den ene side af vejen.

K. hørte sagte latter bag ved sig. Pludselig så han en lille skikkelse smutte over vejen og forsvinde i grøften, og i det samme var der intet i vejen med vognen, som nu let lod sig trække. Det var en af de underjordiske fra Makkehøj, der havde drillet ham.

 

Valdemar Seier: De underjordiske på Bornholm. Rønne 1981.

 

 -o-

I Makkehøj findes skjult en stor Skat, som mange forgæves har prøvet at faa fat i, men det er altid strandet paa, at de har brudt den Tavshed, som var en Betingelse. To Karle vaagede en Fruenat paa Højen. Da Midnat kom, saa de en Skare Ryttere i fuldt Trav ride ud af Højen. Kort efter kom en ridende baglæns paa en Hest. Med venstre Haand holdt han Hestens Hale, i den højre havde han en ”Slev”. Hoppen var rumpegal og slog og pissede, men fik ustandselig Sleven i Enden, saa Vandet stænkede rundt om og helt hen paa de to, der sad og vaagede. Det gik kun smaat fremad med Hesten, men Rytteren sagde:

 -          Jâ ska dom vel hijnja, jâ ska dom vel hijnja. Da kunne den ene af Karlene ikke tie længere, men raabte:
-          Å Fanijnj gjor du!

-0-

En Mand, der boede paa Ahlegaard i Vestermarie, har flere Gange set de underjordiske køre til Julefest i Makkehøj Juleaften. De kom fra Vest i et stort Optog med fine Kaner. Der var Guldtæpper over Hestene og Bjælder på Seletøjet. Han hørte dem snakke sammen, og da de saa ham, truede de ad ham og raabte:

 -          Mak, Mak, Mak!

-o-

To Missionærer, der havde hørt om de underjordiske i Makkahøj, blev enige om at gaa derop en Nat for at prøve, hvem af dem der havde den stærkeste Tro. Da de underjordiske saa dem staa ved Højen, lavede de et Hjul af Halm, tændte Ild i det og lod det rulle ned ad Højen. Den ene Missionær begyndte straks at synge, Vor Gud han er saa fast en Borg, men da Hjulet stadig kom nærmere, raabte den anden:

 -          Ja, hajnj kajnj varra lissaa fâst, hajnj vil, for nu løvver jâ.

A.F.V. Seier: Bornholmske Folkeminder. Rønne 1934