Arkæologi
Klemensker
Barnhøj
Bjørnegård
Duebjerggård
Hoglebjerg
Kurehøj
Møllehøj
Simlegaardsbakker
Sæderegård
Torpebakkerne
Trægårds Høj
Æggebjerg
Rø
Køllergård
Sagn | Nørre Herred |
Bjørnegård, Klemensker
Sb.100
Brandpletter ere sete flere Gange her og det formodes, at der er en større Gruppe af disse her.
Sb.101
Umiddelbart op til Bjørnegaardens vestre Lade-Længe har der ligget en høi Jordbanke, som for flere Aar siden blev udjævnet.
Man antog den for en naturlig Jordbanke og det er muligt, at dette ogsaa var Tilfældet, men ved Sjøifningen opdagedes det imidlertid, at Banken indeholdt en "Pottebegravelse", samt enkelte Gravsteder bestaaende af ”cirkelrunde” og ”ovale” Brolægninger, der vare omgivne med en Rand af kantstillede Sten og havde en stensat Gang ud efter.
Ingen kyndig Haand fik Leilighed til at undersøge dette interessante Sted; jeg har imidlertig grundigt forhørt Eieren efter hvis Forklaring nedenstaaende Oplysninger herved meddeles:
”I Overfladen af Jordbanken fandtes intet, men omtrent 1½ - 2 Alen nede traf man paa en eiendommelig Stensætning, der øiensynlig var sammensat af Menneskehaand; der var en aflang Stendynge bestaaende af flere Lag Rullesten – den var flere Favne lang havde Retning fra S – N og krummede lidt med den ene Ende. Stendyngen maa have været eiendommelig, thi Eieren paastaar bestemt, at den lignede en Mur af Kampesten. Langs med denne Mur, vesten for den, traf man hvert Øieblik paa en middelstor Potte, altid dækket med en lille flad Sten, og altid omhyggelig hensat, hvorfor ogsaa alle Potter stode hele. Et Par Gange fandtes 2 Potter staaende saaledes sammen, at den mindste af dem var hensat ovenpaa den underste større Pottes flade Dæksten. I Urnerne fandtes brændte Ben og af og til en lille grøn Genstand (Bronce.)”
Saaledes lyder Eierens Forklaring, og jeg har Grund til at tro, at den er paalidelig; vi have altsaa her tæt nedenfor Bjørnebakkerne havt en virkelig Gravplads for Urner med brændte Ben (formodentlig fra Broncealderen). Endnu kan tilføies, at ”Potterne” stode tæt og at der var mange af dem.
Paa samme Sted fandtes desuden enkelte Stenlægninger eller Brolægninger, dels ovale, dels cirkelrunde, de var randsatte med en kreds af flade paa Kant staaende Stenplader, og der førte ligesom en Gang mod N.O. udefter. Hvad disse Gravsteder indeholdt ved Eieren ikke, thi man hakkede og skuflede uden at se efter, kun kan han erindre, at der var Potteskaar imellem Stenene, ligesom ogsaa hvide Benstumper laa spredt hist og her. Stedet, hvor hele denne mærkelige Gravplads har været anlagt, viser sig endnu tydeligt som en aflang svag Forhøining.
Sb.103
Omtrent 200 Alen Syd for Gaarden ligger en tildels sløifet Gravhøi. I hele Høiens Overflade fandtes Smaasten, saa mange, at det saa ud som om Høien var brolagt over hele Fladen. En Centralbegravelse er endnu ikke funden. Sløifningen fortsættes af og til naar man trænger til ”Fyld”.
J.A. Jørgensen. Sognebeskrivelse, Klemensker. Rønne 1881.