Sagn

Nørre Herred

Æggebjerg Klemensker

Æggebjerg er en meget høi isoleret Grusbakke paa en Parcel af Præstegaardens Jordlod.
Dens Overflade er tæt belagt med Brandpletter af hvilke dog mange ere ødelagte derved, at der er hentet Grus i Bakkens Sydkant.
Til forskjellige Tider er der da ogsaa her bleven fundet Oldsager af hvilke dog næppe en eneste blev bevaret førend Kammerherre Amtmand Vedel i Året 1869 besøgte Stedet og straks fandt en Brandplet med Fragmenter af et enægget Jernsværd.
Midt på Bakken har der desuden staaet en svær Bautasten. Denne er for længe siden bleven kløvet itu. Stykkerne af den ligge i et Havegjerde ved et Hus tæt ved Æggebjerg.
Da jeg i Sommeren 1881 kom til Æggebjerg fandt jeg øieblikkelig en Brandplet i Grusgravens Kant.
For at se hvad den indeholdt skar jeg den ud med en Kniv. Oldsager af Metal fandtes ikke i selve Brandpletten, men jeg blev høiligen overrasket ved midt i Brandpletten at finde staaende en meget grov og stor Urne aldeles hel og dækket med en flad tynd Sten.

Det var øiensynligt at Forholdet her var et andet (mellem Potte og Brandplet) end det sædvanlige i Brandpletterne, thi det var klart, at Urnen var stillet omhyggeligt hen paa det Sted, hvor den stod, og at den var omhyggelig dækket af en lille flad Sten.
Som Urnen nu stod her, havde den særdeles megen lighed med Urner i en Pottebegravelse fra Broncealderen.
Jeg tog nu Urnen ud af Brandpletten og undersøgte dens Indhold.
Inde i Urnen var der ikke Spor af sort Brandpletsjord, men den øverste Halvdel var fyldt med fin lys Sand, under denne lyse Sand fandtes saa Urnens nederste Halvdel fyldt med en Klump hvide brændte Ben og iblandt disse laa en ganske tynd Bronceplade af Form som hosstaaende Tegning.

Pladen var afrundet foroven, og var her gjennemboret saa at den har kunnet hænge paa en Traad; den var ikke tykkere end Papir hvorfor den ogsaa gik itu da den faldt ud fra Benstumperne imellem hvilke den laa.
Lidt længere inde i Bakken fandtes en anden Brandplet og i den ganske det samme Forhold mellem Brandplet og Urne. I denne Urne fandtes imellem de hvide Benstumper på Urnens Bund en Broncenaal med Krumning foroven.
I begge ovennævnte Brandpletter fandtes talrige Ben og spredte grove Potteskaar, men ingen Metalsager. Der findes ogsaa her Brandpletter uden ”Urner” af denne Slags og i en saadan Brandplet fandt jeg en lille simpel Lerperle og enkelte smaa Jernstumper.

Brandpletterne på Æggebjerg ere saaledes af særlig Interesse fordi det synes, at berøre Broncealderens Gravskikke stærkt, og der vil derfor i den nærmeste Fremtid forhaabentlig allerede i indeværende Aar af Kammerherre Vedel og mig blive foretaget en grundig Undersøgelse af dette mærkelige Sted.

J.A. Jørgensen: Sognebeskrivelse. Klemensker 1881

-o-

Paa Toppen af Æggebjerg, 1/6 Mil østnordost for Klemens Kirke, har der staaet en næsten 3 Alen høj Sten, som nu er borttagen. Efter Landmaaler Lunds Tegning stod den paa Bakkens højeste Punkt, henimod den nordøstre Ende af denne. I Æggebjerg er der fundet mange Begravelser, navnlig to betydelige Grupper af Brandpletter og et Par ubrændte Grave. Men netop paa det Sted, hvor Stenen ifølge Lunds Tegning maa have staaet, have Lærer Jørgensen og jeg i 1881-82 fundet fire benfyldte Lerkar, indeholdende:

Nr.1  en Broncenaal med Krumning,
Nr.2  et lille fladt Broncestykke,
Nr.3  et lille Stykke Broncetraad,
Nr.4  en lille Syl af Bronze.

E. Vedel: Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. København 1886
 

-o-

Grusgraven var beliggende i en bakke, ”Æggebjerg”, ca. 1 km. øst for Klemensker ved Gudhjemvejen. I randen af grusgraven saas flere brandpletter, hvoraf dog største delen var styrtet ned og senere kørt bort. Oven paa bakken, hvis lyng- og græslag var fjernet i en dybde af ca. 40-50 cm., saas flere brandpletter tydeligt aftegnet.
Den tydeligste blev derefter opmaalt og udgravet.
Den indeholdt dog ikke andet end askeblandet jord, lidt trækul samt mængder af ben, som jeg samlede sammen og senere afleverede til lektor Davidsen. Desuden opsamledes en mængde skaar, som laa rundt om paa den skrællede bakketop.
Skårene var af forskellig tykkelse og saa ved første øjekast ud til at stamme fra flere forskellige kar, idet der ogsaa paa flere af karrene var mønstre af forskelligt udseende.
Ca. 14 dage senere var jeg igen deroppe, men da var hele det areal paa bakkens top, der ved mit forrige besøg var skrællet for lyng- og græslag, borte.
Medens jeg var der, blev resten af bakkens top renset for lyng og græs; men der aftegnede sig ikke flere brandpletter. Ved en rundgang i bunden af grusgraven fandt jeg bunden af et ret stort kar, og ved at undersøge den ovenover liggende skrænt fandtes flere skaar. Selve brandpletten fandtes paa undersiden af en stor lyngflade.
Paa grund af dennes beliggenhed oppe midt paa en grusskrænt – altsaa ikke paa dens oprindelige plads – blev denne plet ikke opmaalt.
Ved en forsigtig undersøgelse af pletten fandtes bl.a. et skaar med resterne af en hank og adskillige randskaar. Desuden fandtes et lille bæger af ler og forskellige jernsager (antagelig!), som ikke kunne identificeres.
Alt dette er afleveret til lektor Davidsen.
Der gaar rygter om, at højen engang har været fredet samt at den har været brugt af geodætisk institut ved deres opmaalinger.
Dette har jeg ikke undersøgt, men mener dog at have set geodætisk instituts cementklods øverst på bakken ved mit første besøg.

Museumssag 1943. Bornholms Museum 1955