Sagn

Vester Herred

Sandershøj, Nyker

Sb.55

Paa Lillegaards Jord ligger der længst i Vest paa Gaardens Jorder helt henne ved Blykobbe-Aa en lille Samling Høie, nogle middelstore, andre ikke større end Røser. En af dem har Form som en Dobbelthøi (se N. Lunds Beretning Tab 18 Nr. 4). Der har i ældre Tider været mange flere Høie, som for længe siden ere Sløifede, og den nuværende Eier er i færd med at sløife flere af de tilbageværende.

I Efteraaret 1876 undersøgte jeg en af de Steder, hvor tidligere en Høi havde staaet, Høien har været 44 Fod i Tværmaal. Omtrent 16 Fod fra Randen fandtes i ¾ Alens Dybde en dobbelt Kreds af temmelig store Sten indesluttende et cirkelrundt omtrent 12 Fod bredt Rum, i hvis Midte en lille 3 Fod lang og 2 Fod bred Stendynge af Smaasten befandtes at være Graven. Midt i denne Stendynge fandtes en Klump hvide Benstumper (brændte) og midt imellem disse Benstumper laa en Dolk af Bronze med Grebtungen anbragt i forlængelse af Midtlinien. Bladet er 6 Tommer langt; Grebtungen er 2 Tommer lang. Endvidere fandtes en lille Broncenaal, som dog gik ganske itu. Stenbunken var anlagt i Retning N.V.-S.O.

Sb.56

Lige op til denne Samling af Høie har der staaet en Samling Bautastene af hvilke kun en eneste er tilbage, medens flere for omtrent 1 Aar siden (1875) bleve borttagne og væltede ned i Blykobbe-Aa. I N. Lunds Beretning omtales disse Bautastene og Høie som staaende vester for Lindesgaard, hvilket imidlertid er en Skrivefejl for Lillegaard.

Sb.57

Lidt længere i østlig Retning ligge paa øverste Kant af Aaskrænten enkelte Røser.

J.A. Jørgensen. Sognebeskrivelse, Nyker. Rønne 1876.

 

-o-

Hermed en fundanmeldelse af den type, jeg ikke er altfor begejstret for. Der er tale om en helt klart truet gravplads – en stor del af brandpletterne er allerede vendt op på overfladen, og ejeren har lige anskaffet en ny og større plov, som han agter at tage i brug ved næste efterårspløjning. Og så er det nat med resten af gravene.

Jeg vil skønne at der er op mod 1000 brandpletter – måske flere. Arealmæssigt er pladsen intakt, såvidt jeg kan se.

En totaludgravning vil efter mit skøn ikke kunne foretages for under 100.000 (hvortil må forudses et større beløb til konservering). Ejeren, der er ”bylandmand”, kører med et meget stramt sædskifte, med kun få dage mellem høst og såning. Han er ikke indstillet på at bryde denne rytme, så det kan også blive ret kostbart i markskadeerstatning (fuld afgrødeerstatning).

Sagen er ganske typisk, for hvad vi kommer ud for herovre, hvor der ligger brandpletgravpladser på mange af de højtliggende, lette jorder. Da den også er principiel, kunne jeg tænke mig en drøftelse af den ved lejlighed. Jeg er ikke særlig varm på at bruge en masse ressourcer på at undersøge gravpladsen, selvom der uden tvivl kan fremkomme et større fundmateriale. Det videnskabelige udbytte vil efter alt at dømme være begrænset til en gentagelse af, hvad vi allerede kender fra en lang række andre brandpletgravpladser.

Brev til Nationalmuseet fra Bornholms Museum, 29.3.1989.
Museumssag 1090. Bornholms Museum 1984