Arkæologi
Bodilsker
Graanakkastâua
Katteslets Bakke
Pedersker
Alhøj
Falhøj
Korshøj
Poulsker
Gildeshøjene
Kulbakken
Ringelhøj
Rispebjerg
Åker
Brogårdshøjen
Bøsthøj
Grødbyhøjene
Skagelfaldet
Sagn | Sønder Herred |
Rispebjerg, Poulsker
Rispebjerg, en høj og vidtstrakt Bakke, som dels hører til Povlsker Sogn, dels til Pedersker. Der ligger mange Kæmpehøje deroppe, og da Stedet er ilde berygtet for ”Underjordiske”, havde jeg længe ventet, at der vilde findes Brandpletter.
Sb.1 a
I Aaret 1875 opdagede Lærer Jørgensen ogsaa en c. ¼ Tønde Land stor Brandpletsplads omtrent midt paa Bjerget paa en 38te Selvejergaards Hovedlod tilhørende Grund af Povlsker Sogn, tæt nord for den over Bjerget førende Landevej.
Dels af Lærer Jørgensen, dels af mig er der foruden 12 Brandpletter uden Oldsager bleven udgravet følgende:
Stykker af to baandformede Broncefibulaer, omtrent som Bhl. Brdp. Pl. 7, 5; den nederste Halvdel af Bøjlerne er prydet med indslagne Smaacirkler.
Stykker af en Beltehage.
Stykker af en Niptang, Stykker af et lille Lerkar.
Stykker af en trekantet Jernfibula, Stykker af et lille Lerkar.
Smuk smal baandformet Broncefibula, nærmest som Bhl. Brdp. Pl. 7, 5.
Stykker af en Jernfibula, halvmaaneformet Kniv.
Spor af Jern, lille raat Lerkar, 2 1/8 x 2 ½ ”.
Smuk Broncefibula, nærmest som Bhl. Brdp. Pl. 7, 11, men mere langstrakt. Spidsen danner en lodretstaaende med tre runde Huller gjennembrudt Plade og synes at være en Efterligning af Spidsen paa visse Jernfibulaer.
E. Vedel: Nyere Undersøgelser angaaende Jernalderen paa Bornholm, i
Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie. København 1878
-o-
Sb.2
To smaa Gravhøie tæt ved hinanden; den ene er sløifet ganske og ved dette Arbeide fandtes en Benfyldt Urne – ellers intet. Af den anden er kun Halvdelen tilbage. I det sydvestlige Hjørne af denne Høi er der fundet et Broncesværd.
En svag Forhøining, som kaldes Løvsalen. Der har her formodentlig været en Røse, Stenring eller desl, som dog nu er sløifet.
J.A. Jørgensen. Sognebeskrivelse, Poulsker. Rønne 1875.
-o-
Brandpletgravplads – sen førrom./tidl. Ældre romertid.
I 1990 modtager Bornholms Museum keramik og jerngenstande fra Martin Jensen, ”Tophjem”, Poulsker, opsamlet på gravpladsen sb. 51. Fundår ukendt.
Men ifølge Martin Jensen er de første genstande fundet i brandpletsgrave i 1937.
Igen i 1948, 1952 og 1956 finder han keramik og jern i brandpletter.
Museumssag 1960. Bornholms Museum 1990.
-o-
Ved undersøgelse af Ringborg-området i 1996 blev der tæt NV for Snaphøj (sb.20 og sb.167) fundet et jernalder-gravfelt. Undersøgelserne fortsattes i 1967, hvorved den dyrkningstruede del af gravpladsen (450 m2) blev udgravet.
Udover anlæg fra stenalder og bronzealder fandtes yderligere 16 brandgrave og 10 jordfæstegrave.
Jordfæstegravene, der var ældst, lå alle tæt samlede og ordnede i rækker ØSØ-VNV og Ø-V, kun én enkelt grav lå orienteret N-S. Med sikkerhed én muligvis to af gravene var dobbeltgrave, men skeletterne var gennemgående meget dårligt bevarede. Dog lykkedes det at optage et helt kranie og 6 tandsæt. De fleste gravlagte lå i udstrakt rygleje med hovedet i øst. Gravene er omtrent ensartet lange, men kun de fire grave, hvori der fandtes rageknive af jern, er med sikkerhed mandsgrave. De fleste grave indeholdt én eller flere gravgaver. Et enkelt lerkar/vase i nogle tilfælde også lerkarskår. I 6 grave fandtes små jernknive, i én grav fandtes en bronzeniptang, i 2 grave fandtes desuden spænder/beslag af jern og bronze.
Gravene hører til den ældste gruppe jordfæstegrave som de kendes fra det nærliggende Slusegård-gravfelt og de nyfundne grave ved Levka. Af brandgravene lå de ældste og dårligst bevarede grave vestligst, de yngste, bedst bevarede og fundrigeste grave, lå tættest Snaphøj. I tre af gravene fandtes flere sønderknuste sæt rigt ornamenterede yngre romertids lerkar.
Ved anlæggelsen af den yngste N-S orienterede jordfæstegrav, var en af de yngste brandgrave blevet omgravet. Trods kun dårligt bevarede skeletdele lå den gravlagte anatomisk helt forkert i graven, med lårbenene på tværs midt i graven og tænder ved hoftebenet.
Finn Ole Nielsen. Museumssag 2531. Bornholms Museum 2000