Sagn

Øster Herred

Lillevang. 

Med dette Navn betegnes en smuk lille halvrund Dal, c. 500 Alen sydost for Gudhjem….. Terrænet saavel imod Nordvest som imod Nordost tæt dækket med flade Stenlægninger…..

... Stenlægningerne ere, som antydet, udbredte over det nordvestlige og det nordostlige Hjørne af Dalen. 
De ere ikke allevegne let kjendelige, da de Haandstene, hvoraf de ere lagte (fra 3 til 6 T. Gjennemsnit), ofte ere overgroede med Grønsvær eller vel endog i Tidernes Løb bortkomne. 
Det har imidlertid i det nordøstre Hjørne været muligt at konstatere en Række af 20 saadanne Grave i uafbrudt Følge, og syd for dem kunde der kjendes i det Mindste tre lignende Rækker. 

Ogsaa ovenfor den Skrænt, som imod Nordost gaar ned imod Strandbredden, kunde der kjendes to lange Rækker af Grave. 
Stenlægningerne i Lillevang bestaa næsten alle af en firkantet Ring af Haandsten med en Brolægning eller en af lidt større Stene lagt Figur på Midten. 
Længden er omtrent 4 Alen og Breden omtrent 2 Alen; Afstanden imellem dem er omtrent ½ til ¾ Alen.
Længderetningen af Gravene var paa de fleste Steder temmelig nøje Nord-Syd, men hvor Rækkerne krummede sig langs Randen af Skraaningen imod Strandbredden, drejede Gravenes Retning sig imos Nordnordost og endog imod ret Nordost.
Naar Stenlægningen var optagen, bestod Jordsmonnet under den tynde Grønsvær indtil en Dybde af 6-8 T. i Regelen af smaa runde og glatte Standsten. Ofte var det kjendeligt, at disse maatte være forsætligen hidførte, men paa andre Steder vare Forholdene ikke saa tydelige, idet ogsaa Undergrunden bestod af Strandsten….

….. Ben ere fundne 6 Gange; de vare ubrændte og laa 6 til 10 Tommer under Overfladen; desuden ere Oldsager iagttagne adskillige Gange, og de have ligeledes altid ligget i en meget ringe Dybde, for det meste kun 6 Tommer under Jorden. Af brændte Ben eller af Kul og sort Muld er der aldrig opdaget noget Spor, lige saa lidt som af Kister eller Rammer af kantstillede Stenplader.

At disse Stenlægninger virkeligen ere Grave, lader sig ikke betvivle; Oldsagerne vidne noksom derom. 
Og at de have indeholdt ubrændte Skeletter, maa anses som ligesaa sikkert, ikke blot fordi der nogle gange er fundet ubrændte Benstykker, men ogsaa fordi Oldsagerne for det Meste ligge i Gravene netop i saadant Stedsforhold til hverandre, som de maatte indtage, naar de vare anbragte paa den Afdødes Klædedragt. 

Haarnaale pleje at ligge nordligt i Graven, de store ovale Spænder noget sydligere og Armringe og Bæltespænder midt i Graven eller tværs for Midten. Undertiden ligge de store Spænder paa Siden eller med Hulningen opad, og turde dette (ligesom ved Bækkegaard) være et Tegn paa, at Liget er bleven henlagt paa Siden, hvorefter Smykkerne i Tidens Løb er skredne ned og tildels væltede om.

Mærkeligt er det, at man skulde have begravet Lig med en saa ringe Jordbedækning, og det er derhos næsten utroligt, at Stenlægningen, hvis den var bleven anlagt strax efter Begravelsen, skulde kunne ligge saa regelmæssigt og fladt, som den ligger, uden at synke efter, naar Legemet opløstes og sank sammen. Muligt er det, at man strax har dækket Graven med en Jorddynge og i en senere Tid, flere Aar efter, har borttaget Jordhøjen og dækket den jævnede Plads med Stenlægningen.

E. Vedel: Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. København 1886