Arkæologi

Sønder Herred

Korshøj, Pedersker

 Der er en gemen Sagn over Bornholm om én i denne Sogn, som hed Bonne-Vedde, hvilken der skulle være fød af en Havfrue, med hvilken Faderen havde Omgjængelse, den Tid han en Gang gik ved Stranden, hvilken Bonne-Vedde der var selv og det kunde se, som andre ikke, denne, den Tid Faderen var død, bekom Gaarden, gav sig i Ægteskab, og den Tid Hustruen blev frugtsommelig, og Barselnød var forhaanden, havde Bonne-Vedde gaaet frem om en Høj, kaldt Korshøj, i hvilken Bjærgtroldene hugge paa et Stykke Træ og sagde:

 -          Hug det snefnæset, saa er Bonne-Veddes Hustru.

 Og som nu Kvinderne var hos hender i hendes Barselnød, kom Troldene med deres Troldbillede, tog Kvinden af Sengen og lagde Troldbilledet i Steden, hastede med Bonne-Veddes Hustru ad Vinduet til de andre, som var der uden fore. Men Bonne-Vedde var før færdig end de tog imod sin Kvinde, de andre Kvinder uafvidendes. Lod saa gjøre sin Bageovn varm, kaste Troldbilledet derind. Kvinderne give sig ynkelige, som tilstede vare, ikke andet videndes, end at det havde været Bonne-Veddes Hustru, som opbrændes, men siden forgik dennem denne Sorg, den Tid igjen med Glæde saa Bonne-Veddes Hustru levendes. Item siges der, at han i lige Maade kom en Gang frem om den samme Høj og hørte Troldene sige:

-          I Morgen skal Bonne-Veddes Hustru brygge, saa vil vi derhen at hente Øllet fra hende.

Hvad sker? Bonne-Vedde gaar hjem, lod sin Bryggekjedel fuld med Vand og gjorde det det allersyhedeste, han kunde, og sagde til sine Karle:

 -          Hvor jeg slaar med Vandet, der skulle I slaa med Træstænger.

Den tid Troldene kom med deres Saa og en Jærnstang at hente Øllet, slog Bonne-Vedde dem over med Vandet, og Karlene slog med Stænger, alligevel at de saa ingen, og i saa Maade forjagede Troldene fra Saaen og Jærnstangen. Siges at Bonne-Vedde gav Jærnstangen til deres Kirke og skulle det være de Jærn, som Kirkedøren hænger udi. Item siges, at han en Gang red frem for Hjøet en Nats Tid, da dandsede Troldene omkring Højen og vare lystige, drukke Bonne-Vedde til. Den Tid han fik Bægeret, lod han, som han drak, slog det over Axelen og kom en Part paa Hesten og gik saa vidt Haaret af, som det paakom. Men Bonne red hjem med Bægeret og gav det siden til Kirken, hvor der blev Kalk og Disk gjort af i Kirken.

(Indberetning til Ole Worm, 1624)

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn. København 1928

 

-o-

 

Et bornholmsk Havfruesagn, optegnet 1859 paa Falster efter en bornholmsk Sømands Fortælling, fortæller, at Faderen (Bonaveddes) havde faaet Havfruen i sin Vold ved at tage Grimen af sin Hest og kaste over hende. Hun lod ham komme Dagen efter ned til Stranden for at hente sin nyfødte Søn. ”Han er kun halvt saa klog,” sagde hun, ”som han vilde have været, om du ikke havde lagt den Grime paa mig, men han er dog alligevel syv Gange klogere en andre Mennesker.”

Hans Ellekilde: Bornholmske Folkesagn. Bornholmske Samlinger 19. Rønne 1928.